Forside  |  Gå til kassen  |  Sådan!  | Lunch Department |  Varen |  Tips  |  Opskrifter  |  Om Os  |  Kontakt  |  Vilkår  |  Login  |  Send et Link
Til Kurv

0 varer lagt i kurven
 
I alt 0,00 Kr.
Søg
 
Vilkår og betingelser for handel på www.ricewood.dk

Virksomheden der handles med,

Ricewood A/S
Holtevej 10
8000 Århus C.
Danmark

CVR nummer: 28125062

Telefonnummer: 40604545

Mail adresse: info@ricewood.dk

Betingelserne er gældende for direkte leverancer i Århus området samt til virksomheder. Leverance via vore kølebiler til andre områder sker kun mod aftale.

Pris & leveringsomkostning.
Priserne er inklusive dansk moms, afgift, told og levering med egne kølebiler i Århus-området ved det oplyste minimskøb. Forsendelse via fremmed fragtfører, til andre dele af landet, sker altid mod beregning for købers regning. Der tages forbehold for prisfejl, trykfejl, tastefejl og udsolgte varer.

Afbestilling, ændring af leveringsdag, ændring i bestilling.
Afbestilling kan ske minimum 4 hverdage før den ønskede leveringsdag. Dette kan ske på telefon 40604545 eller på mail til info@ricewood.dk . Ved ændringer tilstræber Ricewood bedst mulig service.

Termokasser.
Der tages ikke gebyr for udlån af termokasser. Termokassen tilhører dog Ricewood, og forbliver dennes ejendom også efter en leverance. Termokassen sendes/tages retur ved næste leverance eller afhentes af Ricewood uden beregning. Termokassen må ikke anvendes til andre formål end opbevaring af varer fra Ricewood. Såfremt termokassen anvendes til andre formål, skades eller bortkommer, andrager prisen for en erstatningskasse kr. 50,-

Reklamation
Såfremt køber ikke er fuldt ud tilfreds med en ferskvare – så kan vi heller ikke være tilfredse. Køber bedes hurtigst muligt ringe på telefon 70238320 eller sende en mail til info@ricewood.dk. Så kommer vi meget hurtigt ud til køber, og finder frem til en løsning så alle er tilfredse. Køber bedes venligt holde varen på køl, da varen efterfølgende vil blive analyseret. Gælder for ferskvarer med læsbar Ricewood produktetiket, som ikke er over dato for ”mindst holdbar til ”, som er opbevaret ved maks. +5 grader C. og som ikke har været frosset ned. Ricewood efterlever den gældende købelov

Fortrydelsesret
Der ydes ikke fortrydelsesret på ferske fødevarer. Der ydes fra levering 14 dages fortrydelsesret på konserverede produkter samt øl og vin, for enkeltleverancer af maksimalt 1.000 kroner. Varen skal være i væsentlig samme stand og mængde som ved leverance. Fortrydelse arrangeres ved at ringe til Ricewood på telefon 40604545 eller sende en mail til info@ricewood.dk . Som en service vil Ricewood gebyrfrit afhente varen på adressen, hvor varen blev leveret. Ved afhentning kontrolleres varen og kontonummer for tilbagebetaling oplyses. Indbetaling af beløbet sker inden 5 hverdage fra afhentning.

Aftale om køb
I forbindelse med bestillingen, vil køber pr. automatik blive præsenteret for vore vilkår. Disse skal godkendes og accepteres af kunden, før en handel/bestilling kan finde sted på siden. Inden en aftale om køb finder sted, har køber haft mulighed for at ændre i sin bestilling samt læse samtlige disse vilkår. Bestillingen er altid specificeret og indeholder oplysninger om bestilt antal, beskrivelse af varen, stk. pris, total pris med og uden salgsmoms samt en angivelse af samtlige gebyrer. Aftale om køb finder først sted, når bestillingen godkendes af køber ved at klikke på ”Bestilling godkendt”. Købet kan bekræftes ved direkte udskrift af en specificeret kvittering af bestillingen, men bekræftes altid specificeret i en e-mail til en af køber oplyst e-mail adresse. Ricewood forbeholder sige retten til at afvise enhver bestilling, samt stoppe leverancer såfremt betaling fra kunden ikke er sket som aftalt. Rabatter kan ikke kombineres og beregnes altid efter varekøbet eksklusive moms og fragt. Ricewood kan til enhver tid og uden varsel opsige rabataftaler, firmaaftaler eller ændre rabatsatser og bestillingsminimum.

Leveringstid
Vil tidligst være på 3. hverdag fra bestilling. En ønsket leveringstid anses ikke for en bekræftet leveringstid. Skulle den ønskede leveringstid imidlertid ikke være mulig, vil Ricewood minimum 1 hverdag før den ønskede dato tage kontakt til køber for at aftale en mulig leveringstid.

Risikoen for varerne
Risikoen overgår til køber på leveringstidspunktet, som er ved modtagelse af varen. Såfremt varen stilles på den af køber oplyste adresse, så overgår ansvaret til køber, så snart varen stilles på eller ved den oplyste adresse. Køber bedes venligst gøre salgschaufføren opmærksom på eventuelle skader eller mangler ved leverance.

Dokumentation af produkterne
På siden er der en vejledende produktbeskrivelse af hver enkelt vare. Der henvises ligeledes til producentens label på den enkelte vare. Her fremgår oplysning om varens navn, produktionssted, ingrediensliste, krav til opbevaring, fremstillingsdato, holdbarhedsdato og nettovægt. Ricewood lever op til gældende love og bekendtgørelser for distribution af fødevarer. Ricewood kan ikke bringes til ansvar for hverken henvisninger eller anvisninger vedrørende tilberedning af produkterne. Billedematerialet er kun vejledende, og den leverede vare kan derfor afvige optisk fra et billede. Der kan gøres opmærksom på en drænet vægt af en vare, ellers er den oplyste vægt bruttovægten. Vægtoplysninger på håndlavede eller udskårne produkter - som fx. kødvarer og oste - er udelukkende vejledende.

Registrering og behandling af oplysninger
Til kvittering af bestilling, levering, fakturering og nyhedbreve indsamles og bruges følgende oplysninger: navn, adresse, telefonnummer, mobil, e-mail adresse samt ønske om leveringsdag og tidsrum. Disse oplysninger behandles fortroligt og beskyttes for tredje mand af Ricewood. Oplysninger bruges udelukkende af Ricewood til kvittering, levering, fakturering og nyhedsbreve. Nyhedsbreve kan altid afmeldes via det udsendte nyhedsbrev. Som tidligere køber kan man ved at taste eget telefonnummer kun oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, mobil og e-mail adresse – intet andet. Ricewood sletter pr. automatik alle oplysninger om køber, hvis der ikke er foretaget køb i en længere sammenhængende periode. Ved at rette henvendelse til Ricewood på telefon 70238320 eller på mail til info@ricewood.dk, kan køber til enhver tid få indsigt i hvilke oplysninger der er registreret. Ligeledes vil oplysninger blive slettet ved henvendelse herom. Ansvarlig hos Ricewood for personoplysninger er Thomas Vinkler.

Nyhedsbreve eller tilbud
Som oprettet kunde vil man modtage nyhedsbreve, tilbud eller information om Ricewood aktiviteter pr. mail. Disse fremsendes til den af kunden oplyste e-mail adresse, og har en frekvens på ca. 8 om året. Materialet vil udelukkende være om Ricewood aktiviteter og produkterne. Man kan altid afmelde sig nyhedsbrevet ved modtagelse.

Betaling
Køber kan betale på fire måder. Online med Dankort ved bestilling, alternativt med Dankort eller kontant ved levering og ved overførsel til vores konto i Sydbank. Gebyr ved overførsel til vores konto sker for købers regning. Betaler køber med Dankort sker det SSL krypteret som kun PBS kan læse. Køber har ingen selvrisiko ved Internethandel når der anvendes den SSL kryptering i betalingen, som Ricewood gør. Oplysninger i forbindelse med en Dankort betaling kan kun ses af køber og PBS.
Ricewood A/S   Holtevej 10    8000 Århus C   Telefon 4060 4545    Nordea Bank   Reg.nr. 2593   Kontonummer: 6887-297-086   CVR 28125062   info@ricewood.dk